tirsdag den 19. juni 2012

Lidt om chili

Vidste du, at Capsaicin, den der er mest af i chili, er den som gør at du synes den brænder. Virkningen er der forsket en hel del i og ud fra den forskning, er der skabt Scoville Skalen. Altså den skala, hvor du kan se, hvor stærk en given sort er.

Når du indtager en Chili, vil capsaicinoiderne, binde sig til receptorerne i munden, hvor de så sidder og påvirker dem. Da receptorernes normale opgave er, at "føle" om det du spiser er varmt - så det, at capsaicinoiderne påvirker dem, narrer det hjernen til at tro, at du brænder dig på chilien, helt som ved varm mad. Dermed narres hjernen til at tro, at man brænder sig, selv om der i virkeligheden ingenting sker.

Set lidt mere detaljeret, så sker der det, at calcium inoner bliver flyttet fra det elektron-fattige capsaicionoid og ovver til elektron-rige receptorer. Og netop det at man "mærker varme", betyder også at man kan "vænne" receptorerne til at spise disse stærke chili.

Det er dog ikke alle, der har lyst til at træne deres receptorer. Dette skyldes at, for at lindre på smerten man mærker, frigiver kroppen en større mængde endorfiner. Og nogen bryder sig bestemt ikke om dette "Kick". Det er samme fornemmelse sportsfolk får når de lige har ydet noget stort.

Man bruger også disse capsaicinoider, til medicinske cremer. Fx cremer man bruger til gigtpatienter, så man derved træner ledene til ikke at føle smerten og træner kroppen til at kunne tåle mere.

Chilien giver altså først og fremmest en smertepåvirkning og ikke en smags-oplevelse. Derfor overdøver chili heller ikke de øvrige smagsnuancer i maden, for styrken i chili er med til at understrege de øvrige ingredienser på linje med salt og sukker.

Det betyder også, at chilien ikke er hård ved maven, som man ellers skulle tro, når man spiser den. Det er også forklaringen på, at fugle kan æde chili og chilifrø uden at styrte døde til jorden.

Scoville skalaen, kan du se herunder:

SCO..................................styrke...............beskrivelse
 0 - 1.000............................0 - 1.................meget mild
 1.000 - 10.000...................2 - 3.................mild
 10.000 - 30.000.................4 - 5.................middel stærk
 30.000 - 100.000...............6 - 7.................stærk
 100.000 - 500.000.............8 - 10...............meget stærk
 500.000 - 750.000.............10+..................mega stærk
 750.000 - 1.000.000..........10+++.............ekstrem stærk
 1.000.000 - 1.700.000.......11....................Halsbrand!

 2.000.000 - 5.300.000.......standard U.S. peber spray
 15.000.000 - 16.000.000...ren capsaicin


Flyv fugl flyv



Eller guldsmed, var det nu nok :) Jeg fik endelig fisket boremaskinen frem fra gemmerne, og sat guldsmeden op på væggen.

Jeg har længe været i tvivl om, hvorvidt den skulle hænge ude eller inde. Smeden AKA. min far, har længe været imod at sådan een skulle hænge ude, for så ville den jo ruste op ;) Hmm tjaaa, det er jo rigtigt nok, men jeg har nu den holdning at ting skal bruges. Og glas gør sig godt udendøre.

Og så er der lige den hage at jeg altså ikke har 200 kvm bolig at bruge af, når der skal ting op på væggene :)

Så langt om længe .... kom den ud fra skyggen bag sofaen.


Terrassen står i flammer idag!!! Sådan i overført betydning :) Chilierne modner så hurtigt, at man næsten kan se det med det blotte øje.

Dejligt, så nu er der kun kort tid, til de skal spises :)


Og så lidt konkurrence-info, til jer piger, som fik PiriPiri og Hot Banana af mig, for noget tid siden. Vi havde en lille "for sjov konkurrence" om planterne ;) Jeg har nu første frugt i PiriPiri'en, som ses herover :) Og Hot Banana'en har også 2-3 frugter på vej. Hvordan går det egentlig med jeres? Jeg har ikke spurgt længe.

Om godt 3 timer, øger vi antallet af beboere i huset, med en ekstra. Nannas veninde fra USA, lander i Billund lufthavn og vi er så klar, til at tage imod hende :) Det bliver spændende.




mandag den 18. juni 2012

Regntid



Vil du have en stensikker opskrift på at lave regnvejr?! Jeg har den :) Tag en pensel, læg den ud på havebordet. Find dernæst en spand træbeskyttelse og stil den ved siden af penslen.... Vent....
Kig op, og konstater at de små hvide fluffy skyer ser uskyldige ud, overvej kort - Jo, det ser ud til malevejr.

Gå så igang med at male. Når du mangler lidt under halvdelen af arbejdet, indtræder miraklet - DET REGNER! Det er stensikkert, prøv det selv ;) Det har virket to gange på en uge her.

Nå, spøg til side, vi har brug for regnen, og jeg skyndte mig da også at smide chiliplanterne ud i det.

Øverst er det mit Hot Banana, der sætter frugter som en gal. Så nu er der også gang i den.


Espeletten modner endelig nu. Jeg synes også der har været grønne frugter på forever. Men nu går det stærkt. De resterende store frugter, er også brunlige nu... så lige om lidt bliver de også røde.

Og flere små frugter er nu også på vej.


Se bare en flot rød chili. Og læg mærke til den rødbrune farve, man kan ane på de to andre i billedet.... Det betyder modne frugter indenfor en uge.


Og nu når det regner, er jeg så heldig, at jeg får leveret vandingsvand, LIGE der hvor jeg skal bruge det. Eller, i hvert fald alle andre steder, end der hvor nedløbsrør osv burde transportere vandet hen ;)

Men hvorom alting er, så samler jeg vand i store baljer, så jeg har noget at vande med senere. Med mange store potter, kommer det hurtigt til at koste dyrt at vande fra vandhanen.


Selv den lille kødædende, skal jo have vand. Og faktisk skal den helst have regnvand :) Så den røg også straks ud på havebordet. Den stor normalt mellem alle chiliplanterne, til at angribe og nedlægge alt der kravler :) Sjov lille plante.

Men nu når vejret ikke er til udendørs sysler, kunne jeg sætte mig til at strikke lidt :) JEP, jeg har fået garn igen. Og rengøringen blev overstået igår... så der er basis for en slapper.

Det er nemlig imorgen, vi får besøg fra USA. Nannas veninde, fra Nannas år derovre, kommer nemlig og bor her i 3 uger. Det bliver hyggeligt og spændende :) Og jeg ved hun har været længe savnet - og de har BUNKER af planer. Mange ting skal ses, besøges, smages og prøves :)



fredag den 15. juni 2012

NØJ det pyntede


Jeg følte mig lidt som lykkens pamjulefis idag. Jeg var nemlig så heldig, at jeg fik en spand træbeskyttelse foræret. Og mit stakit, lignede virkelig nogen der var løgn.

Jeg var ked af at se på det og drømte om lottopenge og nye smukke stakitter.

Men nu kan jeg godt vente lidt igen. For det pyntede godt nok gevaldigt, at få en omgang træbeskyttelse. Dog nåede jeg kun indersiden og lidt af ydersiden, før der kom regn :( Øv osse nå!

Nu kørte det lige så godt! Jeg håber ikke det bliver alt for meget at se, at det regner på det. Men nu må vi se. LIGE nu vil jeg bare nyde synet.

Se bare forskellen fra før, her forneden, og til nu som ses for oven. Naaaajs !


Det eneste heldige ved pausen, var da at min arme er færdige!! Det irriterer mig, at armene ikke kan det de kunne engang. Så jeg er ikke god til at stoppe mens legen er god. Idag, hjalp regnen mig så til en pause.

Jeg håber dog, at vejret bliver fint imorgen, så jeg lige kan nå at male færdigt OG klippe græsset, inden jeg skal se LE MANS!!! ;)




mandag den 11. juni 2012

Aktivitet


Jeg har været en liiiiille smule aktiv i haven idag :) Lidt, fordi jeg egentlig ikke gad noget... Men dog noget, fordi ukrudtet mellem fliserne på terrassen irriterede mig.

Så nu er det væk og myrerne har fået noget myre-forskrækker. Jeg håber at få has på dem snart. Er du vimmer jeg har mange.... jeg tør ikke tænke på hvor stor en koloni, der er under fliserne.

Og meget apropos kolonier, så har jeg en mega koloni af tusindfryd i græsplænen. De er tilgengæld meget velkommen. Jeg elsker de små hvide og gule blomster. Og jeg kan næsten ikke nænne at klippe græs nu.


Se bare her over. De er overalt og det ser bare så sommeragtigt ud :) Hellere dem end mælkebøtterne. Selvom jeg faktisk ikke synes mælkebøtterne er grimme.


Men det har også fået en ordentlig omgang regn og det har pyntet virkelig meget :) Det ser ud til at planterne har nydt det, lige så meget som jeg nyder SOL. Men det har vi så fået idag... dejligt.


Se bare alle de dråber der lå og glinsede i solen :) De ser så fine ud, som små runde glitrende perler.


Ikke alt er dog lige levende.... Denne lille piphans, har mistet livet, lige der, midt i min have. Liggende på papkassen fra mit nye havebord. Arme lille fyr.... gad vide hvad der skete?


Til gengæld går det fint på terrassen. Chilierne vokser, og det samme gør diverse blomster i de store sorte potter, foran chilierne. Jordbær, bønner og radiser er også godt på vej.

Nu mangler jeg altså bare snart det DRIVHUS nå ! :) Jeg vil sååå gerne igang. Men brugte, okay fine drivhuse, hænger ikke på træerne i år. Sig mig, er der gået totalt mode i drivhuse nu? :)


Jeg er ellers sikker på, at sådan et drivhus, ville hjælpe lidt på modningsprocessen af disse her! Nøøøj jeg synes det tager lang tid, fra udvokset frugt, til den bliver rød :) Utålmodig? Mig?



tirsdag den 5. juni 2012

Gråt


Vejret er gråt, trist, koldt og ikke meget at skrive hjem om. Og ikke mindst TØRT! Ikke at jeg ligefrem holder af regn, for det gør jeg bestemt ikke. Men haven trænger voldsomt.

Jorden er tør laaangt ned i dybderne.

Men okay, når bare jeg gider at komme rendende med førstehjælp, med vandkanden - ja så går det.

Tomaterne har blomster og klarer sig godt. Så jeg håber jeg får større udbytte end sidste år.


De to tomater og to agurker, på billedet herover, har tilgengæld mere travlt! Jeg fik planterne foræret igår, af en veninde. Der stod de stadig i de små såpotter, man planter direkte i jorden senere.

Så rødderne har ikke haft meget plads at gøre med. Men som vi blev enige om: Klarer de det, er det fedt - gør de ikke, er det bare ærgerligt, så fik de chancen :)


Derimod klarer jordbærplanten og radisserne sig overordentligt godt. Der er gang i dem og de vokser det bedste de har lært. Jordbærplanten har endda sat unger. Dog er der ikke tegn på blomster endnu.


Ærter og bønner derimod, de driller mig i år. Jeg forspirede ikke indendøre... og måske jeg betaler prisen nu. For ud af de maaange frø jeg lagde i jorden, er kun ganske få kommet op.... og de har ikke ligefrem travlt.

Så hvis de resterende frø ikke snart viser sig, putter jeg alle bønner i EN krukke. Så jeg har to krukker ledig til andet sjovt.


I altankasserne, med blandet landhandel og ukendte frø, pipler det op nu. Det bliver spændende at se hvad der kommer. For jeg har indtil flere frø deri, som ingen kender oprindelsen af.


Nede bagerst i haven, i de store potter, begynder der også at være liv. Hurtigst på aftrækkeren var "Kaliforniavalmue" og i de to potter, øverst til højre, stikker "Stolte Kavalerer" næsen op. Kun "Brudeslør" i de sidste to potter, lader vente på sig.


Og så fik jeg lige plantet 24 små Lobelia. De stod til den nette sum af 30 kr for alle planterne. Det kunne jeg ikke stå for, da jeg endnu ikke har noget i haven, med farve på. Altså lige ud over stedmoderplanterne.


Chilierne klarer sig også fint. På trods af den manglende sol. Jeg synes dog ikke de voksede sååå meget endda. Indtil jeg lige bladrede forbi billedet fra den 6. maj... altså en måned siden. SÅ kan jeg godt se de er skudt i vejret. Dengang kunne der stå 5 potter i vinduet. Nu kan der kun stå 3.

Dog ville jeg ønske, der var mere gang i solen, så mine chili også kunne få lidt farve.

Så alt i alt, så mangler vi regn OG sol ;) mon vi kan mixe det lidt?