tirsdag den 19. juni 2012

Lidt om chili

Vidste du, at Capsaicin, den der er mest af i chili, er den som gør at du synes den brænder. Virkningen er der forsket en hel del i og ud fra den forskning, er der skabt Scoville Skalen. Altså den skala, hvor du kan se, hvor stærk en given sort er.

Når du indtager en Chili, vil capsaicinoiderne, binde sig til receptorerne i munden, hvor de så sidder og påvirker dem. Da receptorernes normale opgave er, at "føle" om det du spiser er varmt - så det, at capsaicinoiderne påvirker dem, narrer det hjernen til at tro, at du brænder dig på chilien, helt som ved varm mad. Dermed narres hjernen til at tro, at man brænder sig, selv om der i virkeligheden ingenting sker.

Set lidt mere detaljeret, så sker der det, at calcium inoner bliver flyttet fra det elektron-fattige capsaicionoid og ovver til elektron-rige receptorer. Og netop det at man "mærker varme", betyder også at man kan "vænne" receptorerne til at spise disse stærke chili.

Det er dog ikke alle, der har lyst til at træne deres receptorer. Dette skyldes at, for at lindre på smerten man mærker, frigiver kroppen en større mængde endorfiner. Og nogen bryder sig bestemt ikke om dette "Kick". Det er samme fornemmelse sportsfolk får når de lige har ydet noget stort.

Man bruger også disse capsaicinoider, til medicinske cremer. Fx cremer man bruger til gigtpatienter, så man derved træner ledene til ikke at føle smerten og træner kroppen til at kunne tåle mere.

Chilien giver altså først og fremmest en smertepåvirkning og ikke en smags-oplevelse. Derfor overdøver chili heller ikke de øvrige smagsnuancer i maden, for styrken i chili er med til at understrege de øvrige ingredienser på linje med salt og sukker.

Det betyder også, at chilien ikke er hård ved maven, som man ellers skulle tro, når man spiser den. Det er også forklaringen på, at fugle kan æde chili og chilifrø uden at styrte døde til jorden.

Scoville skalaen, kan du se herunder:

SCO..................................styrke...............beskrivelse
 0 - 1.000............................0 - 1.................meget mild
 1.000 - 10.000...................2 - 3.................mild
 10.000 - 30.000.................4 - 5.................middel stærk
 30.000 - 100.000...............6 - 7.................stærk
 100.000 - 500.000.............8 - 10...............meget stærk
 500.000 - 750.000.............10+..................mega stærk
 750.000 - 1.000.000..........10+++.............ekstrem stærk
 1.000.000 - 1.700.000.......11....................Halsbrand!

 2.000.000 - 5.300.000.......standard U.S. peber spray
 15.000.000 - 16.000.000...ren capsaicin


Ingen kommentarer:

Send en kommentar