onsdag den 26. september 2012

Have update


FY hvor det regner! Og FY hvor temperaturen er nedadående nu! Jeg synes efteråret er smukt, men jeg er ikke ret vild med den snigende kulde og mørkere tid. Bevares, jeg elsker stearinlys og kakaohygge - men det er jo ikke hver dag den stemning kan indfinde sig ;)

Men her inden efteråret helt er igang, har jeg fået lavet mine bogstaver færdige. Eller det vil sige at jeg har fået dem savet ud og behandle med Vandglas! Nu mangler jeg at pensle dem med en opløsning af mos.... så de inden længe (forhåbentligt), står helt grønne og mosbegroede.


Idag blev så også dagen hvor jeg tømte een af mine chiliplanter fuldstændig for frugter. Kulden sætter ind og ikke alle planter kan få en plads indendøre, indtil der simpelthen ikke er lys nok mere.

Så min Cayenne Long Slim (eller det har jeg så fundet ud af det ikke er, men jeg ved ikke hvad det SÅ er for en plante), stod og så meget meget trist ud. Og en stor del af frugterne er modne. Så nu blev de plukket. Jeg tror jeg vil prøve at tørre dem og lave chilipulver ud af dem.


Og min White Diamond, som jeg fik foræret af Søren Friis Larsen, ved chilifestivallen, er lige kommet ind og stå idag :) Frugterne er store og så godt som modne. Og SÅ skal de nydes og frøene skal ud. Nogen af frøene skal sendes til Søren, andre skal jeg forsøge mig med næste år.

Resten af chiliplanterne har det hårdt. Det vælter ned med regn og blæsten har været slem. Men nu er white diamond, Espelette, Black naga og Trinidad Scorpion flyttet ind. Så må vi se hvordan det går.

Udenfor står stadig nogen kæmpe planter, som først nu har sat nogen små frugter. Så dem når jeg nok ikke at få glæde af. Desværre...

Men i år har jeg i hvert fald lært lidt om chiliplanter, sorter, langsomme og hurtige typer, vejr og vind osv.... Så næste sæson er jeg en smule mere forberedt. Både på dyrkning og deres leveforhold og ikke mindst hvilke slags jeg får brug for :)

Nu mangler jeg bare et kæææææmpe drivhus, hvis jeg skal tilgodese alle drømmene haha. Men nå, indtil da må jeg forsøge at være lidt selektiv med hvilke jeg skal teste næste år! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar