mandag den 11. marts 2013

De pibler op, gør de


Er det ikke utroligt at tænke på, at et lille bitte frø, bliver til så smukke planter? :) Jeg forundres gang på gang.

Jeg har lige har pottet mine små planter om for første gang... eller dvs. dem der var store nok til det. For jeg har jo sået ad flere omgange.


Og se lige nogen farver! Dette er en "Black Cuban". Den har smukke mørke blade og frugterne bliver dyblilla. Den glæder jeg mig meget til at se :)


Så nu står der en flok, på rad og række, med ny plads til fødderne :) Og så er der nok mindst 2 gange så mange, der venter på deres tur.... og mindst 40 planter jeg skal have givet væk eller byttet væk.

Så jeg MANGLER : Jalapeno og lignende og evt. en FISH, om nogen af jer vil bytte lidt??

Og ellers venter jeg bare på sol og sommer, så jeg kan sætte drivhuset op og rykke derud :) Er det ikke snaaaart??


Jeg har ikke været ret meget ude i haven på det sidste. Og for noget tid siden blæste alt rundt i haven - og låget til regnvandstønden var landet i et bed. Idag rydede jeg lidt op og fandt ud af at noget spirer på livet løs under låget. Jeg kan ikke huske hvad det er. Måske nogen forårsplanter?

Nu får de i hvert fald lidt lys og luft ;)


Og så blev jeg fragtet til Fysioterapeut af min mor idag, som bagefter skulle et smut i Netto. Og så kom jeg jo lige til at handle lidt ;) Billige små pakker med diverse til haven.... så jeg fik mit brudselør og astilbe. Hvornår mon de må komme i jorden?

Jojo det nederste på billedet er ikke særlig haverelatert - men hvis jeg nu smider noget chili i kagerne, mon så ikke det går? ;)



1 kommentar:

  1. HANS - Hvis du stadig vil bytte nogen Jalapeno væk, så er jeg klar :) Jeg har ikke plads til at potte i større potter med dem alle. Så jeg er frisk så snart som muligt, hvis du er :)

    SvarSlet