mandag den 15. april 2013

Ping pong


Hvad er nu det? To bordtennisbolde, i hvert sit net.... Og der er til og med hul i dem!

Jeg er ikke på vej til at adoptere en ny sportsgren. Uden tvivl - jeg ville være sååå dårlig til det.


Planen var: et hul foroven på 10 mm og et hul i bunden på 5 mm. Så frem med bor og maskine! Men da jeg kom til springet op til de 10 mm bor, gik det ikke så godt ;) Så jeg nøjedes med 6 mm bor  øverst og filede resten ud med små file.

Dernæst snoede jeg to stykker bomuldssnor, så de blev lidt tykkere.


Nu står der så 4 bolde på mit bord. De holder til i æggebægere, hvor de skal bo lidt tid, inden de kommer op i nettene igen.

Inden du ringer efter den blå bil, vil jeg gerne lige forklare ;) Jeg er med i en lille hyggekonkurrence, der går ud på at så chili i en lille bordtennisbold. Målene på hullerne var givet på forhånd, så dem skulle jeg følge.

Dernæst er boldene fyldt med jord og knuste lecanødder. Det snoede snor, kommer så til at fungere som væge, der går ned til bolden nedenunder (i nettet), hvori der skal være vand. Så er planen at chiliplanten selv kan suge vand fra bolden nedenunder ;)

Jeg synes selv planen med vandreservoir i en bold, lyder som en plan der holder - øøøh vand! Men tiden vil vise om det er helt hen i vejret.

I morgen bliver boldene sået til - for der håber jeg på at modtage nogen af de frø der skal i :) Sorten må nemlig ikke være for stor. Og så er det ellers bare at vente og se hvad der sker.

Kan der gro en chiliplante i sådan en bold? Kan den mon sætte frugt? I givet fald - hvor mange mon den så får? ;) Stay tuned!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar