fredag den 21. juni 2013

Havestatus

Jalapeno Purple blomst (styrke 5)
Jeg har haft vældig travlt her på det sidste. Nanna er flyttet hjemmefra og alt har handlet om pakning, flytning, opsætning osv.

Men idag har jeg haft fri og intet skullet. Så jeg har været på rundtur i haven og fået pottet en lille smule om :) Vejret er ikke fantastisk idag - vejret er skiftende mellem sol, skyer, regn og blæst.

Chilierne vokser for vildt lige for tiden. De nærmest eksploderer. Blomsterne vælter frem og ligeledes diverse frugter. Øverst ser du en smuuuk og kæmpe chiliblomst, på planten Jalapeno Purple. Jeg anede ikke man kunne få Jalapeno i en lilla version - så den købte jeg straks jeg fik budet. Så det er en af de få planter jeg ikke selv har sået... men købt som en potteplante. Den vokser godt og inden længe er der flotte frugter.

Chenzo (styrke 8)
Herover har vi Chenzo. En lille filur jeg også havde sidste år. Den får flotte sorte chili og er semi stærk :) Den er jeg blevet ret vild med. Og så yder den ret godt.

Lige nu er dens grene så tunge af frugter, at jeg må binde den op.

Pretty in Purple (styrke 5)
Herover ser du Pretty in Purple. En lille chiliplante, der vil pynte i enhver vindueskarm :) Den er ikke ret meget mere end 25 cm høj. Men den er TÆT ... som i virkelig tæt, af små hvide blomster med lilla kant. Og blinker du et par gange, vrimler det pludselig frem med små runde lilla chili. En af de chili, der faktisk ER lilla. Rigtig mange lilla chili, syner nemlig sorte eller brune :)

Jeg har ikke nået at smage den endnu :)

Citron Chili (styrke 6)
Og endelig er der gang i min lange ranglede citron chili. En plante der syner enormt luftig og slank, i forhold til mange andre chiliplanter. Inden længe hænger der en smuk gul frugt og jeg glæder mig til at smage den! Mange kender styrken på en jalapeno... denne her er EN tand stærkere end dem.

Peppadew (styrke 3)
Uhhmm Peppadew er én af dem jeg glæder mig rigtig meget til :) Du kender dem godt - de serveres ofte på steder som fx Jensens Bøfhus eller Bones, i deres salatbar som syltet eller fyldt med ost.

De er ikke specielt stærke, men kan lige mærkes. De ender op med at være røde og rigtig lækre!

Boldog chili (styrke 7)
Her er en chili der VIRKELIG sætter mange bomster. Er du gal - de sidder HELT tæt på planten. Det er en ungarnsk chili, kaldet Boldog. Jeg fik et par frugter sidste år, som min Ungarnske nabo havde med hjem til mig :) Jeg snuppede nogen frø og krydsede fingre. Og jeg skal da love for, at det ser ud til at jeg får fuld valuta her!

I Ungarn bruges den som regel til at lave stærk paprika ud af... og det har jeg overvejet at forsøge at lave selv. Jeg tror ikke lige jeg har redskaberne til at male det helt fint... men kan da lave noget grov paprika ;)

Boldog frugt
I hvert fald er der frugter på vej... så snart... lige om lidt ;)

Snack Peber
Sidste år snuppede jeg også nogen frø fra en Snack Peber, jeg havde købt i supermarkedet. Meeen jeg synes de ser lidt sjove ud endnu. De har nogen mærkelige riller på langs! Så jeg er lidt spændt på at se hvordan de ender med at se ud.

Aurora (styrke 3)
Her er endnu en lilla smuksak! Af mange vist mest brugt som ornamental chili... det siges at de smager lidt kedeligt :) Jeg har ikke smagt dem endnu. Så indtil videre nyder jeg dens smukke farve.

Ananas Kirsebær
Nu er det jo ikke chili det hele - og jeg har over 40 forskellige chili, så jeg vil lade jer slippe for nu ;)

Herover ser du en af mine Ananas Kirsebær. En frugt jeg har nægtet at smage, siden jeg var barn - fordi nogen havde fortalt mig de var sure ;) Og jeg KAN ikke lide sure ting.
I år smagte jeg så en og jeg var solgt - DEM skal jeg da ha!!! ;) Så jeg fik sået nogen - riimeligt sent tror jeg. For den du ser på billedet, har jeg fået af min kusine. Mine egne er kun ca. 10 cm høje. Dog går det stærkt nu... men jeg er glad for at jeg fik disse to af min kusine, sådan at jeg er ret sikker på at smage mine egne bær i år!

Men jeg fik sået så mange, at jeg har givet en god håndfuld planter væk i løbet af ugen :)

Højbedene
Også mine højbede buuugner :) Jeg har vist ikke været alt for flink til at tynde ud i planterne ;) Jeg har ganske enkelt ikke kunnet nænne det. Så de er liiiige ved at bugne helt over nu.

Salat over det hele
Men SE lige bedet med salat! Det står tæææt. Der er rækker med alm salat og rækker med bladbede, rødbede og radiser.... alt for tæt, men det går endnu ;)

Mere salat
I dette bed, passer proportionerne liiidt bedre. Her er noget krøllet salat, jeg i skrivende stund, ikke lige husker hvad hedder. Og her er vinterporre og yderst en række ærter, der med tiden skal klatre op ad bambuspindene for enden.

Salathoveder
Her er lige to store krukker med... ja, salat ;) Jeg havde nogen salatstiklinger til overs og satte 3 i hver krukke. Det ser ud til at passe meget godt - de er nu ved at være tætte og lækre.

Nanna var hjemme igår og fik salat og spinat med hjem - så røg der da et par hoveder, på den konto ;)

hindbær
Her min lille hindbærbusk, hvor der er ca. 15 bær på vej ;) Ikke meget - men den står også stadig i potten jeg købte den i. Det er lidt noget pineri, jeg ved det, men jeg har ikke fundet den optimale plads til den endnu. Men det kommer, for jeg får et par forskellige hindbær mere her til efteråret, har jeg fået at vide ;) Glæder mig!

Clematis
For ikke sååå længe siden, købte jeg 4 halvskravlede clematisplanter vd vores lokale Kiwi. De vokser som var de betalt for det. De er nu højere end mig, og blomstrer. Jeg have faktisk ikke troet jeg fik blomster i dem i år. Nu mangler jeg kun at se de hvide.... men jeg mener de var lidt senere på den, end de lilla her.

Diva agurken
Min arme væddeløbsagurk klør på endnu. Jeg havde nær dræbt den, da jeg pottede den om. Agurker kan IKKE lidt ompotninger, kan jeg hilse at sige. Den var tæt på at dø af det, så jeg kneb den ned til 50 cm højde.

Men så tog pokker også ved den! Indtil da havde den sat flest hanblomster og de få hunblomster der kom, visnede og faldt af.

Nu har jeg da en agurk på 3 cm og jeg håber den bliver hængende og beholder den fine kulør! Det SKAL lykkes. Nu er det blevet en principsag for mig ;)

Dåsetomat ?
Ude under udhænget, hænger der ... øhh dåsetomater? ;) Eller i hvert fald gror der tomater i dåser. Jeg fik nogen tomme store tobaksdåser, som jeg ville forsøge "Upside Down" dyrkning i.

Jeg kneb et par sideskud på min Tomberry tomat og satte dem i dåserne. Og indtil videre ser det ud til at gå fint. De blomstrer da i hvert fald nu.
Det er ellers ikke fordi jeg mangler tomater. For jeg har små 10 planter... de fleste forskellige.

Slambert
Da jeg ville til at gå ind igen fra min runde, spottede jeg dette syn. Missekatten gad ikke lige regnvejret der var begyndt, så hvad gør man, når terrassedøren er lukket? Man smutter da ind i drivhuset og KRØLLER sit fede korpus rundt om stammen på en chili, der gror i en almindelig murerspand!! Det er da bare det man gør.... Garmin din store krapyl - find et andet sted at slænge dig! ;)

Jeg undrede mig også over at mine små potter med tagetes (der står under chilierne for at jage lus på afstand), var væltede når jeg kom ud i drivhuset. Men nu ved jeg da hvorfor ;)


torsdag den 6. juni 2013

Plantedag i Geografisk Have


Sikke en dejlig dag jeg har haft :) Min veninde og jeg smuttede en tur i Kolding Geografiske Have. Der var nemlig stoore plantesalgsdag idag!

Og sådan en chance lader man altså ikke gå fra sig. Så ud og starte Frk. Evigglad og afsted med os.
Jeg synes det var lidt køligt til formiddag, så jeg allierede mig med en 3/4 ærmet bluse og en trøje til at tage på, hvis det blev for køligt derinde.

Men GOSH, den trøje var da helt overflødig. Der var super lækkert vejr og ret så varmt. Og jeg blev ristet pænt meget ;)


Og vi var helt sikkert laaangt fra de eneste der havde fået idéen om at tage til plantemarked :) Hold fast der var mange mennesker. Og vi måtte da også parkere bilen laangt fra haven.

Men skidt - de havde været så smarte at arrangere Planteparkering derinde. Så man ikke behøvede slæbe på planter før til allersidst. Så var der stadig armkræfter til at slæbe hen til bilen!


Én af de allerførste blomster der fangede min interesse, var disse smukke Allium. Desværre stod de i parkens bede og ikke i en salgsbod - og jeg tror jeg havde fået sparket, hvis jeg havde gravet dem op ;)

Men så var det godt at de mange mange boder, havde vildt mange lækre ting at vælge imellem :) Lige fra brugskunst, retro havemøbler, til et vææld af diverse planter! Der gik da heller ikke længe, før jeg havde de første krydderurter med mig rundt.


Der var også andre sjove indslag i haven :) Pludselig kom en pige gående med en ghettoblaster på skulderen... og efter hende, en lang hale af smukke unge mennesker i flot tøj og med flotte blomster i armene eller som pynt på deres tøj :)

Det var "Det rullende modeshow", fra Design- og idrætsefterskolen ved Skamling, der havde lavet de flotte ting.


Drengene og pigerne fra modeshowet, gik heeele haven rundt i varmen... Ikke alle holdt til så meget gåen rundt :) Denne lille vuffer, kaldet Anton, kunne ikke mere... den væltede om i skyggen, da hans mennesker stod og faldt i snak ved en bod. Jeg havde nær snuppet ham med hjem ;)

Men da vi nåede til Bjarnes bod, hvor Verner og Charlotte stod og solgte lækre planter og en ret hidsig chilisauce (Der stod godt nok medium meeeen ;) )... da faldt vi da også om i deres stole lidt!

Og en god snak længere og en Honningbær busk rigere (den er jeg mega spændt på), ville vi vende næsen hjemad igen, efter en lang men god dag!


På vejen kom vi forbi nogen fugle i voilere... hooold nu op nogen af dem var smukke :) Og andre bare sjove... eller jeg mener, det MÅ denne herunder da have været, når den hedder "Latterfugl" ;)


Vi hørte den dog ikke le - men den fulgte mig skarpt med øjnene. Så måske den bare tænkte at JEG ikke var sjov at se på?!


Men atter engang, synes jeg at jeg modererede mig ganske godt :) Det blev "kun" til Honningbær busk, Indianer mynte, jordbærmynte, anisisop, chilisauce, hvid chokoladepålæg med lakrids og en pose sydesalt med brændenælder og hvidløg.

Jeg kunne NEMT have haft en trailerfuld med hjem, ku jeg !!! Og læg lige mærke til det - INGEN nye chili ;)


lørdag den 1. juni 2013

Fuld gang i haven


Her til morgen priklede jeg en masse små ting ud i højbedene. Blandt andet 2 slags bladbede, rødbede, forårsløg, radiser, majroe og andet godt.

Men hurtigt blev der meget varmt, så bedene fik lige et par stoore paraplyer hen over, for at give skygge til de nypriklede planter ;) Det var en "jeg tænkte mig ikke om" fejl... at prikle en formiddag ;)
Men alle planter lever og har rejst sig igen!

Bagved højbedene, på nogen sten, står store potter med resten af mine krydderurter. Der er simpelthen ikke plads i højbedene, til alt det jeg gerne vil have. Men så er køkkenhaven da samlet på eet sted - sådan næsten. For omme på den anden side af huset, står stadig mine rabarberplanter.

Og se lige bagved oppe i højderne.... der hænger en hel masse hyldeblomster... lige til at plukke ;) Så én af dagene skal jeg vist lave hyldeblomstsaft. Jeg har ikke prøvet det før, men det skal ikke afholde mig fra at gøre et forsøg!



Her og der er der planter der blomstrer. Stedmoderplanterne er god som kulørspreder i laaang tid :) Og så har min ene clematis bragt mig den første blomst ever! :) Ihhhh den er fin. Jeg har også en anden sort, der er hvid... den glæder jeg mig også til at se.


Idag fik jeg også pottet en masse planter om :) En del tomater fik større potter. Og dem på billedet herover, fik deres første ompotning... og også deres blivende. Det skulle blive til lækre ampel-tomater.


På billedet herover, er hele tomat-parken ;) Jeg har ALT for mange... det kan jeg godt se, nu de er blevet større :) Stammerne er tykke og kompakte, men de bliver jo meget større endnu.... de fleste af dem i hvert fald.

Så nogen af dem får et nyt hjem!


Jeg har haft noget bøvl med skadedyr i nogen af chilierne. I starten troede jeg de var solskadede... men det var vist mere en blanding af bladlus og spindemider. Angrebet er vistnok under kontrol nu.... men disse på billedet herover, står stadig i karantæne langs stakittet :) Og jeg tror de får lov at bo der.

Og nu overvejer jeg om jeg vil potte dem i store potter.... Lidt mere plads, tog de nok ikke skade af :)

Idag fik jeg også to Ananas Kirsebær, af min kusine på Sjælland (TAAAK!! ) De fik også lige en større potte og røg i drivhuset :)  Jeg havde selv sået nogen, men de er virkelig ikke andet en 1 cm store endnu. Jeg kom alt alt for sent igang :)

Så dagen har stået i havens tegn idag... og jeg har stor nydt det! Ikke mindst pga. den dejlige solskin og varme :) Jeg trives i sådan en varm sommerdag.