torsdag den 6. juni 2013

Plantedag i Geografisk Have


Sikke en dejlig dag jeg har haft :) Min veninde og jeg smuttede en tur i Kolding Geografiske Have. Der var nemlig stoore plantesalgsdag idag!

Og sådan en chance lader man altså ikke gå fra sig. Så ud og starte Frk. Evigglad og afsted med os.
Jeg synes det var lidt køligt til formiddag, så jeg allierede mig med en 3/4 ærmet bluse og en trøje til at tage på, hvis det blev for køligt derinde.

Men GOSH, den trøje var da helt overflødig. Der var super lækkert vejr og ret så varmt. Og jeg blev ristet pænt meget ;)


Og vi var helt sikkert laaangt fra de eneste der havde fået idéen om at tage til plantemarked :) Hold fast der var mange mennesker. Og vi måtte da også parkere bilen laangt fra haven.

Men skidt - de havde været så smarte at arrangere Planteparkering derinde. Så man ikke behøvede slæbe på planter før til allersidst. Så var der stadig armkræfter til at slæbe hen til bilen!


Én af de allerførste blomster der fangede min interesse, var disse smukke Allium. Desværre stod de i parkens bede og ikke i en salgsbod - og jeg tror jeg havde fået sparket, hvis jeg havde gravet dem op ;)

Men så var det godt at de mange mange boder, havde vildt mange lækre ting at vælge imellem :) Lige fra brugskunst, retro havemøbler, til et vææld af diverse planter! Der gik da heller ikke længe, før jeg havde de første krydderurter med mig rundt.


Der var også andre sjove indslag i haven :) Pludselig kom en pige gående med en ghettoblaster på skulderen... og efter hende, en lang hale af smukke unge mennesker i flot tøj og med flotte blomster i armene eller som pynt på deres tøj :)

Det var "Det rullende modeshow", fra Design- og idrætsefterskolen ved Skamling, der havde lavet de flotte ting.


Drengene og pigerne fra modeshowet, gik heeele haven rundt i varmen... Ikke alle holdt til så meget gåen rundt :) Denne lille vuffer, kaldet Anton, kunne ikke mere... den væltede om i skyggen, da hans mennesker stod og faldt i snak ved en bod. Jeg havde nær snuppet ham med hjem ;)

Men da vi nåede til Bjarnes bod, hvor Verner og Charlotte stod og solgte lækre planter og en ret hidsig chilisauce (Der stod godt nok medium meeeen ;) )... da faldt vi da også om i deres stole lidt!

Og en god snak længere og en Honningbær busk rigere (den er jeg mega spændt på), ville vi vende næsen hjemad igen, efter en lang men god dag!


På vejen kom vi forbi nogen fugle i voilere... hooold nu op nogen af dem var smukke :) Og andre bare sjove... eller jeg mener, det MÅ denne herunder da have været, når den hedder "Latterfugl" ;)


Vi hørte den dog ikke le - men den fulgte mig skarpt med øjnene. Så måske den bare tænkte at JEG ikke var sjov at se på?!


Men atter engang, synes jeg at jeg modererede mig ganske godt :) Det blev "kun" til Honningbær busk, Indianer mynte, jordbærmynte, anisisop, chilisauce, hvid chokoladepålæg med lakrids og en pose sydesalt med brændenælder og hvidløg.

Jeg kunne NEMT have haft en trailerfuld med hjem, ku jeg !!! Og læg lige mærke til det - INGEN nye chili ;)


1 kommentar:

  1. Hej Tina (navnesøster)
    Jeg så nok pigen med ghettoblasteren, men et eller andet må gå galt med mine øjne, for jeg har slet ikke set de flotte piger! Måske skulle man overveje at få briller...
    Jeg havde godt nok også travlt med at se på boder - og jeg var ikke så mådeholden som dig. Bilen var fyldt da min søster og jeg tog hjem.

    SvarSlet