tirsdag den 1. oktober 2013

Hvad bruger man dem til ?

Pulver af citronchili

Et par stykker har spurgt: "Hvad bruger du alle de chili til?"

Pueha, jeg bruger dem til rigtig meget :) Nogen bliver frosset ned, helt som de er. Så tager jeg dem op efterhånden som jeg får brug for dem.

Nogen er også blevet tørret og malet til chilipulver, som på billedet herover.


Mine jalapeno, bliver brugt til Atomic Buffalo Turds. Dvs. flækket på langs, fyldt med ost og krydret pølse, samt viklet med bacon. Så ryger de i fryseren - og når de så skal bruges, bliver de penslet med BBQ sauce og ryger i ovnen eller på grillen.


Nogle af mine chili ryger også i diverse saucer :) Her er det en sauce baseret på mango og kiwi. Jeg har også lavet en blommesauce.... der er uanede muligheder med saucer.


Nogen af dem ryger også i honningkrukken. Det smager formidabelt til pandekager, eller i en kop the.

Jeg laver også chilisukker, chilisalt, marmelade, cookies med chokolade og chili, cupcakes med chili. Andre igen bliver til chiliolie eller bliver syltet eller bliver puttet i hjemmerørt Nutella.

Og andre igen, bliver tørret i strimler og bliver puttet på glas, så jeg kan male dem til pulver hen ad vejen.


I år er nogen af dem også røget i et par flasker vodka. En drik der giver varme på kolde vinterdage!!

Mulighederne er mange... ja nærmest uendelige. Søg evt på Google, på ordene chili opskrifter... der er rigeligt at gå igang med :)



1 kommentar: